Fortrinsret til familiebolig

Er du ved at være færdig med din uddannelse og mangler en bolig, eller kunne du bare godt tænke dig at få en bolig, som ikke kræver, at du er studerende?

Hvis det lyder som noget for dig, og hvis du bor i en bolig tilhørende Kollegieboligselskabet, så har du mulighed for at få fortrinsret til nogle af Odenses almene boliger.

Bemærk, at private afdelinger administreret af Kollegieboligselskabet ikke er omfattet af ordningen - dog bortset fra Bikuben Kollegiet.

 

Vigtigt! Fortrinsretten gælder i 6 måneder og kan ikke forlænges. Det er derfor en god idé at søge bredt, så du øger mulighederne for at få tildelt en bolig indenfor de 6 måneder.

 

Krav til fortrinsret
For at opnå fortrinsret til almene familieboliger, skal du opfylde tre krav:

Bemærk, at en boligorganisation kan fjerne fortrinsretten, hvis du har sagt nej til 5 boligtilbud.


Hvordan får jeg fortrinsret?
Hvis du opfylder kravene, får du fortrinsret sådan her:

  1. Kontakt Kollegieboligselskabet via MinSide. Herefter sender vi dig et dokument, der bekræfter din fortrinsret. Dokumentet er gyldigt i 6 måneder og kan ikke forlænges.
  2. Når du har fået dokumentet fra os, skal du kontakte de boligselskaber, hvor du ønsker at blive skrevet op til en bolig. Her skal du huske at sende eller medbringe dokumentet, der bekræfter din fortrinsret.

Hvor kan jeg bruge min fortrinsret?
Nedenfor kan du se en liste over alle de boligselskaber, der er med i ordningen om fortrinsret.

Vær opmærksom på, at der kan være enkelte afdelinger hos de forskellige boligselskaber, som ikke er en del af ordningen om fortrinsret.

 

Følgende boligselskaber udlejer gennem boligøen.dk: 

Civica

Arbejdernes Boligforening

Fyns almennyttige Boligselskab

Odense Boligselskab

Pårup Boligforening

 

Følgende boligselskaber udlejer individuelt:

Andelsboligforeningen Hedelundparken

Socialt Boligbyggeri i Odense

Boligforeningen Kristiandal

Dalum Bygge- og Boligforening

Smede- og Maskinarbejdernes Andelsboligforening

Postbudenes Alderdomshjem

De Vanføre Boligorganisation, Fyn/Langeland